Back to TTF | | Set as homepage | Save to desktop | Mobile Apps | QR code
Member

BAC - Billund Air Center

PPL - Private Pilot Licence, Night Rating, CPL - Commercial Pilot Licence, Fl...

Product Categories
  • No classification
Search
 
Links
  • No links
Home » Welcome
Recommend Product
Introduction

Historien bag om Billund Air Center

Tilbage i firserne arbejdede jeg som instruktør på en flyveskole. Senere kom jeg til at flyve taxi- og ambulancefly. Jeg ønskede imidlertid at bevare muligheden for at instruere og derfor valgte jeg i 1990, sammen med Pia at starte Billund Air Center. Der gik dog ikke lang tid, før vi havde så meget at lave at jeg var fuldtidsbeskæftiget og sagde det andet arbejde op.

Fra én til 20 medarbejdere

I starten havde vi kun tre fly og lejede os ind i nogle lokaler lidt længere nede ad vejen, men hurtigt voksede skolen sig større, og i 1999 byggede vi hangaren og de kontorfaciliteter, vi bruger i dag. I dag har vi otte fly, fem helikoptere og tre simulatorer, og vi beskæftiger cirka 20 medarbejdere.

Alle fly, helikoptere og bygninger tilhører os

Det har altid været vigtigt for os ikke at investere i mere, end vi havde råd til, så vi har bygget skolen gradvis op, efterhånden som der var penge til det. Det betyder, at vi har købt alt kontant, og at vi ejer bygninger, fly, helikoptere og alt andet på skolen. Så vi har ingen bankgæld at betale af på, og jeg vil tro, dét er årsagen til, at vi kan tilbyde pilotuddannelser til en lavere pris end andre flyveskoler.

Vi kan lide instruktørfaget

Nogle af vores medarbejdere er freelancere, mens andre er her på fuld tid, men fælles for os alle er, at vi kan lide instruktørfaget. Når jeg ansætter nye instruktører, er det altid folk, der virkelig vil instruere. De skal ikke bare ønske sig lidt ekstra timer – de skal brænde for at lære fra sig og for at tage hånd om vores elever på de forskellige niveauer, de kommer med.

Plads til forskellighed

Eleverne er ofte meget forskellige, nogle lærer meget hurtigt, mens andre er en smule nervøse og måske mangler lidt selvtillid. Vores erfarne instruktører ved, hvordan de skal tackle forskellighederne og tilpasse undervisningen til de enkelte elever. Det betyder, at vi har plads til alle, der virkelig ønsker at lære at flyve.

[Detailed introduction]
Latest Products